De 3 ting der stod imellem mig og min succes

De 3 ting der stod imellem mig og min succes

Det var begyndelsen af det herrens år 2011.   Jeg var ved at lægge an til at blive selvstændig. Jeg var uddannet antropolog, havde arbejdet 7 år som konsulent i både det offentlige og det private erhvervsliv. Jeg havde taget alverdens kurser og uddannelser i de emner, som jeg brændte for at blive selvstændig indenfor. Jeg havde læst et hav af fagbøger, bøger om personlig udvikling, bøger om at blive selvstændig. Jeg var blevet færdig med en 2-årig coachuddannelse, der virkeligt havde givet indsigt, kompetencer og redskaber til mig som kommende selvstændig coach. Jeg havde altså viden, erfaring og lyst til at blive selvstændig. Alt var på plads, så jeg sprang bare lige ud i det. Slog det store brød op, lavede masser af reklame for mig selv og tjente styrtende med penge!   Oh no. I did not.   For jeg vidste jo ikke HELT nok. Man kunne vel ikke kalde mig rigtig professionel bare pga. en universitetsuddannelse, utallige kurser og 7 års erhvervserfaring? Jeg skulle nok lige tage et kursus eller en uddannelse mere. Jeg skulle også liiige øve mig i at være coach, ved at coache et hav af mennesker gratis eller dirtcheap. Lige gyldigt hvor meget de måtte undre sig og presse på, for at betale. Lige gyldigt hvor mange blomster, chokolader og lignende, de begyndte at troppe op med ”for de fik jo så meget ud af coachingen”, så tog jeg intet eller forsvindende lidt for det.   For jeg var jo helt ”ny” som selvstændig. Jeg ”øvede” mig jo stadigvæk. Jeg var jo bare ”ved at lære” det. Andre vidste jo meget mere...